Superligaen er tilbage: Hvem står stærkest i foråret? |

Det er altid svært at vende tilbage fra den lange vinterpause her i Danmark. På den ene side har man virkelig fået muligheden for at restituere 100%. Få de skadede spillere behandlet og gjort klar, få handlet nyt liv ind i truppen og generelt virkelig forberede sig på den nye sæson. På den anden side er næsten 3 måneder uden konkurrencefodbold virkelig lang tid. Og måske har man endda også sagt farvel til nogle af efterårets helt store profiler, som for eksempel Erik Sviatchenko og Daniel Amartey.

Men alt taget i betragtning, hvem står så stærkest når Alka Superligaen åbner op i denne weekend? Der er nok ingen tvivl om, at der er størst forventninger til FCK. Vinder de ikke i år vil det være 3 år siden at hovedstadsklubben sidst vandt Superligaen. Sidst der var mere end 3 år mellem et FCK mesterskab var efter klubben første gang vandt i 1993. Her gik der 8 år før de kunne løfte pokalen igen.

De har som allerede nævnt sagt farvel til Armatey, som var en af de helt store profiler for FCK. Jeg tror dog at Solbakken har både erfaringen og evnerne til at erstatte det tabte på banen og så tror jeg også at løverne er ekstra sultne i år. De har da også haft en rigtig fin optakt med sejre over blandt andre Rosenborg og Malmø FF. Så de virker klar til at jagte mesterskabet.

På de efterfølgende pladser finder vi Midtjylland og Aab. Midjtjylland kommer direkte fra en afklapsning på Old Trafford, som næppe har gjort dem meget positivt andet end at det har givet dem et lille forspring i forhold til de andre danske klubber. Til gengæld er spørgsmålet om Rømer og Co. helst ville have været foruden den oplevelse eller om de kan vende det til noget positivt? Jeg tror at de skal bruge et par kampe på at komme op i gear igen.

Både Midtjylland og Aab har sendt en del spillere, heriblandt store profiler, væk. Sværest at erstatte må nok være styrmanden Sviatchenko, der jo fortsætter sit eventyr i skotske Celtic. Men mens Midtjylland har formået at handle spændende ind den anden vej, har Aab været helt stille på den del af transfervinduet og jeg glæder mig derfor ekstra meget også til at se, hvad de kommer med til foråret. Kan de fortsætte formen fra efteråret kunne de meget vel gå hen og blive et godt bud på en dansk mester. Spørgsmålet er dog om vinterpausen har haft en negativ effekt på ålborgenserne, der var virkelig godt kørende umiddelbart inden de gik på ferie.

I den anden ende af tabellen er spændingen så godt som forsvundet efter at Superliga strukturen bliver ændret fra næste sæson. Det betyder at kun en klub rykker ned i år og som tingene har flasket sig indtil nu, tror jeg at meget skal den rigtige vej før jeg tror på at Hobro kan overleve.

Til gengæld ligger der en del ubesvarede spørgsmål i midten af tabellen, som er utrolig tæt i år. 10 point skiller nr. 3 og nr. 10 ad og spørgsmålet er, hvem der kan kæmpe sig op på de sekundære pladser. AGF har virkelig fået et boost med Glen Riddersholm som træner og kan de få gang i ”Duncan”, kunne jeg godt se dem kravle opad og måske endda komme helt op og snuse til 3.-4. pladsen. Riddersholm bringer meget mere aggressivitet ind i spillet og det bliver spændende at se, om han kan tilføre den samme energi, som han gjorde i sin tid med Midtjylland.

Omvendt har jeg svært ved at se, hvor klubber som Brøndby, Nordsjælland og OB står. På papiret burde de kunne præstere bedre, men det er som om at de ikke rigtig kan få maskinerne op at køre og jeg tvivler kraftigt på at nogle af disse klubber bliver et emne, i begge ender af tabellen.

Til gengæld er jeg ikke et sekund i tvivl om at Superligaen nok skal byde os et par overraskelser. Hvilke tør jeg ikke give mit bud på. Men med så tæt en tabel, mon så ikke at Superligaens sidste år i det nuværende format nok skal gå hen og blive en historisk spændende en af slagsen?