I snart 20 år har Nike og Arsenal samarbejdet, og det er i den tid blevet til triumfer, mesterskaber, skuffelser og tabte pokaler. Vi tager her et kig på Arsenals Nike-trøjer gennem 20 år og de minder, som de unægteligt indeholder.
Jeg skal være den første til at advare: Denne skribent er Arsenal-fan, og dermed kan det godt være, at der kommer til at opstå lidt sentimentale sætninger hist og pist, men det er næsten også uundgåeligt, når vi nu skal se tilbage på 20 års tæt samarbejde mellem Arsenal og Nike, der har budt på trofæer, skuffelser og masser af legender iført det klassikse Nike swoosh og Arsenal-logo.
Grunden til at vi sådan en fredag tager de historiske briller på og kigger på Arsenals trøjer og historie, finder vi i tirsdags. Her var der indbudt til stor pressekonference på Emirates Stadium, hvor Arsenal i samarbejde med Nike kunne præsentere klubbens udebanetrøje til den kommende sæson. Det var der såmænd ikke noget usædvanligt i - det har Nike og Arsenal gjort mange gange før - men denne udebanetrøje bliver den sidste, som Nike leverer til Arsenal i denne omgang. Efter sæsonen 2013/2014 udløber Arsenals kontrakt med Nike efter 20 års tæt samarbejde, og det er en anledning til at se på Arsenals trøjer og de minder, de indeholder.
Den første trøje Nike og Arsenal skabte sammen var tilbage i 1994, og som man spillede i indtil 1996. Tidligere havde Arsenal haft Umbro og Adidas, men nu var London-klubben, der var kendt for at være et hårdt arbejdende og hårdt tacklende hold, skiftet til amerikanske Nike. Holdet talte dengang bl.a. den hollandske profil Dennis Bergkamp, som man havde hentet til 1995-1996 sæsonen, hvor holdet sluttede på en 5. plads efter at være endt helt nede som nummer 12 året før.
Men det var først i 1996/1997, at Arsenals succes for alvor tog fart i takt med, at bl.a. Dennis Bergkamp blomstrede og viste sine helt unikke boldkundskaber. Årsagen skal findes i ansættelsen af en helt speciel manager, som vi kender særdeles godt i dag - Arsene Wenger. Dengang var han endnu relativt ukendt, men i hans første sæson 1996/1997 lykkedes det ham at opnå en flot tredjeplads med Arsenal, der pludselig begyndte at spille offensivt og lækkert fodbold.
Og det imponerende offensive fodboldspil fortsatte de i 1997-1998 sæsonen, hvor London-klubben formåede at vinde The Double med en unik blanding af rutine og talent på holdet, der bl.a. talte kæmpetalentet Nicolas Anelka og Arsenal klublegenden Tony Adams. Dermed kunne Arsenal-stjerner som Marc Overmars, Nicolas Anelka, Dennis Bergkamp og Ian Wright hæve både Premier League trofæet og FA-cup trofæet i klubbens blot anden Nike-trøje.
Til 1998-1999 sæsonen havde Arsenal oprustet med en helt ny trøje med en mere stærk rød farve og en elegant mørkeblå striber ned lang siden til at adskille det røde og hvide. Desværre for de forsvarende mestre var den nye elegante trøje i sig selv ikke nok til at ride videre på succesen fra året før, og Arsenal måtte se sig slået af Manchester United, som ikke var tilfreds med, at Arsenal året forinden havde snuppet mesterskabet og FA-cuppen. Arsene Wenger og hans nye stjernemandskab måtte nøjes med en 2.plads i Premier League, et semifinale-nederlag i FA-cuppen til United og et overraskende exit fra Champions League i gruppespillet.
Til den nye sæson 1999/2000 skulle Arsenal forsøge at revanchere Uniteds dominans, men det blev heller ikke til den ønskede succes for London-klubben, hvis trøje havde skiftet udseende en anelse, da man havde udskiftet den mangeårige sponsor JVC med navnet på Sonys spillekonsol Dreamcast. For selvom trøjen havde skiftet udseende en anelse, blev billedet på Arsenals sæson nogenlunde det samme som sidste år. Det blev igen til en andenplads efter de indædte konkurrenter fra Manchester United, og i FA-cup lykkedes det heller ikke for London-klubben at opnå succes. Heller ikke i UEFA-cup finalen kunne Arsenal få vristet et trofæ ud af anstrengelserne, da Vieira og resten af holdet i Parken led et nederlag til Galatasaray efter straffesparkskonkurrence.
Efter endnu et år uden trofæer var der nu for alvor lagt op til revanche for Arsenal, der havde udviklet en bitter strid med United, som man havde kæmpet med mesterskabet om de sidste par år. I den anledning fik London-klubben en helt ny trøje, der bl.a. klædte klubbens nyindkøb Thierry Henry, der kom fra Juventus. Den hurtige franskmand så ikke ud til at blive nogen succes i Arsenal efter en turbulent start, men pludselig vendte det for Henry, der strålede som en stjerne, men det var alligevel ikke nok til at forhindre United i at blive mestre for tredje gang i træk i sæsonen 2000/2001.
Men den revanche som Arsene Wenger og hans stjernespækkede mandskab havde jagtet så indædt de seneste par år, kom endelig i 2001/2002 sæsonen, hvor trøjen dog ikke havde ændret sig i forhold til sidste år. Men med en storspillende Thierry Henry formåede Arsenal at distancere rivalerne fra United, og dermed kunne Arsenal for anden gang iført en Nike trøje i sommeren 2002 både løfte mesterskabspokalen og FA-cup pokalen.
Trøjen til den kommende sæson ændrede sig markant, og Arsenal gik væk fra den klassiske blå stribe, og i stedet havde man et dynamisk og elegant sammenspil mellem klubbens rød-hvide farver. Men forsøget på at forsvare mesterskabet blev en gentagelse fra tidligere. United snuppede mesterskabet, men Arsenal løb til gengæld med FA-cup pokalen, og dermed var der lagt op til, at næste sæson for alvor skulle stå i revanchens tegn og være Arsenals.
Og det må man sige, at den blev. Sæsonen 2003/2004 har en helt unik plads i Arsenals historie, hvor Arsene Wenger og hans mandskab formåede at gå igennem hele sæsonen ubesejrede, og det var selvfølgelig nok til at sikre London-klubben nok et mesterskab, som bl.a. kom i hus med kraftig indflydelse fra den nye superstjerne Thierry Henry, som med sin hurtighed og målfarlighed imponerede alt og alle.
Den ubesejrede stime fortsatte helt ind i den nye 2004/2005 sæson, hvor det efter 49 ubesejrede kampe blev til et 2-0 nederlag til Manchester United på Old Trafford, og det skete i klubbens helt nye trøje, som bl.a. havde en dynamisk gul stribe, der løb på overdelen. Det blev også United, der løb med mesterskabet, men det lykkedes for Arsenal at få lidt revanche, da en ung Robin Van Persie sammen med resten af holdet så Patrick Vieira skyde det afgørende straffespark op i hjørnet i FA-cup finalen mod Manchester United.
Den nye sæson 2005/2006 ville blive historisk. Det vidste alle på forhånd, da Arsenal skulle forlade Highbury efter at have holdt til på det legendariske stadion med den lille bane siden 1913. Og det blev derfor også markeret med en klassisk trøje i Bordeaux, som var den farve, som den første Arsenal havde haft i tidernes morgen. Desværre for Arsenal-fans blev det en trøje, der ikke nåede at komme til at løfte et trofæ. Selvom Arsenal var i Champions League-finalen mod FC Barcelona, så blev det til et nederlag, og i Premier League gik det heller ikke Arsenals vej, og klubben fik kun en fjerdeplads.
Og selvom Arsenal til den nye sæson fik en helt ny trøje i klubbens klassiske rød/hvide farver, så blev det ikke til ny succes. Faktisk blev både 2006/2007 sæsonen og 2007/2008 sæsonen temmelig skuffende for sejrsvante Arsenal, der måte nøjes med henholdsvis en 4. og en 3.plads samt nederlag i både FA-cuppen og Champions League. Skuffelsen blev ikke mindre af, at Arsenal måtte sige farvel til en sand klublegende, da Thierry Henry i 2007 efter tro tjeneste sagde farvel til Arsenal, hvor han havde fået sat sit aftryk ved at blive den mest scorende spiller nogensinde allerede i 2005.
Heller ikke 2008/2009 blev nogen stor sæson for Arsenal, der havde fået en helt ny trøje fra Nike med en mørkerød stribe, der i sin placering gav minder til trøjen fra starten af det nye årtusinde. Det lykkedes dog ikke for klubbens nyindkøb Samir Nasri at pille ved billedet af, at Arsenal havde mistet fordums styrke. Sammen med resten af holdet blev det til en fjerdeplads i Premier League, og heller ikke i Champions League kunne klubben revanchere finale-nederlaget fra 2006, og man måtte se sig slået i semifinalen af ingen andre end de onde ånder fra Manchester United.
Til sæsonen 2009/2010 var trøjen den samme som sidste år, men selv med en storspillende Cesc Fabregas kunne Arsenal ikke formå at omsætte det gode spil og de gode takter til konkrete titler, og den meget klassiske Arsenal-trøje i den rød/hvide kombination, blev ikke den fjerde Nike-trøje, som Arsenal skulle vinde et mesterskab i. Til gengæld blev det trøjen som Nicklas Bendtner scorede et hattrick i.
I 2010/2011 troede mange Arsenal-fans, at trofæ-jagten var slut, men selvom trøjen var ny, så var historien om Arsenals forsøg på at vinde titler en gammel kending. I Liga Cup-finalen tabte Arsenal til Birmingham efter et målmandsdrop af det nye talent i målet Wojciech Szczesny. Heller ikke i Premier League gik det meget bedre, og Arsenal måtte nøjes med en tredjeplads.
Til 2011/2012-sæson havde Arsenal fået en helt speciel trøje med et helt specielt logo i anledning af klubbens 125 års jubilæum. Men selvom ikke denne kombination af en helt ny trøje med et elgant nyt logo kunne opildne Arsenal-spillerne til mere succes, og sæsonen sluttede med en tredjeplads i Premier League og et farvel til endnu en markant stjerne i topscoren Robin Van Persie, som skiftede til ærkerivalerne fra Manchester United, mens også Alexander Song sagde farvel til Arsene Wenger og Arsenal og tog turen til FC Barcelona.
Den seneste hjemmebanetrøje, som Arsenal har brugt i den sidste sæson, og som de skal bruge i den næste 2013/2014, har indtil videre heller ikke givet nogen nævneværdig succes. Godt nok lykkedes det for Arsenal nok engang med næb og klør at fastholde 4.pladsen foran Tottenham, men det blev heller ikke året, hvor Arsenal fik brudt trofæ-tørken, som plager mange Arsenal-fans, der husker den magtfaktor, som Arsenal var i starten af det nye årtusinde.
Og denne nye udebanetrøje for sæsonen 2013/2014 bliver afslutningen på en æra, hvor Nike har stået bag Arsenal i de lykkelige tider med mesterskaber, triumfer og masser af succes, men også trofast leveret trøjer i de nyere og tungere perioder med afsked fra en række af de største stjerner og et forgæves forsøg på at blande sig i den absolut topstrid.
Og hvem skal så føre Arsenal ind i en ny æra i klubbens historie, hvor spillere som Jack Wilshere, Aaron Ramsey, Theo Walcott og Alex-Oxlade Chamberlain skal forsøge at genrejse klubben? Det spørgsmål står stadig åbent hen, hvor Puma har været de største bejlere til en kontrakt med Arsenal, selvom der ikke er blevet offentliggjort noget officielt endnu.
Arsenal og Nike har samarbejdet i snart 20 år, og det er blevet til triumfer og skuffelser, ligesom forskellige store stjerner har optrådt i trøjerne i tidernes løb. Hvad husker du bedst fra Arsenals Nike-æra? Og hvilken spiller synes du er den mest bemærkelsesværdige, som har været i Arsenal i den periode? Som altid hører vi meget gerne dine kommentarer her, på Facebook og på Twitter.