SØG 
Nikes historie: En Amerikansk solstrålehistorie
Grundlaget for den verdensomspændende succes som Nike har været på verdensbasis, skal man finde i noget så ydmyge salgslokaler som et baggagerum. De to mænd, som lagde grundstenene, Bill Bowerman og Phil Knight havde to forskellige ønsker, da de tog deres spæde skridt. Bill Bowerman løbetræner på Univerity og Oregon, hvor Phil Knight løb i 1959 og han havde et klart ønske om at kunne være med til at forbedre fodtøjet for hans løbere, mens Phil Knight gerne ville kunne fortsætte med sin passion for løb, mens han kunne tjene til dagen og vejen.
Inden det nogensinde kom så langt, så skulle Phil Knight tage sin MBA på Stanford og havde blandt andet et semester langt projekt, hvor de skulle lægge en forretnings- og marketingsplan for for en lille virksomhed. Det endte med at de i projektet beskrev, hvorledes man skulle bruge Bowermans øje for kvalitets løbesko til hans løbere, samt have produktionen af disse i Japan, for lave omkostninger, samt god kvalitet. Herefter skulle de sendes til det amerikanske og distribueres her. Hans studiekammerat, Frank Shallenberger, fandt også tanken interessant, men mente absolut ikke at de havde fundet en decideret guldkalv, hvilket gjorde at han hurtigt tabte interessen for tanken. Der blev ikke gjort mere ud af tanken, da Phil Knight ikke mente at han kunne løfte opgaven alene.
Det startede med Asics løbesko..
I 1963 tog han dog på en rejse til Asien, som så mange unge mennesker gør, og efter hans egne ord, så var det for at udskyde starten på sit professionelle liv og få lidt tid til sig selv. Under sin rejse fik han den idé at han ville tage kontakt til en skofabrikant og det blev i dette tilfælde Onitsuka Company, som på det tidspunkt producerede deres Tiger løbesko. Onitsuka skulle senere blive til Asics. Knight præsenterede sig selv som en amerikansk handelsmand, som var interesserede i deres sko. Da han blev spurgt om hans firmas navn, blev forgængeren til Nike en realitet. For Blue Ribbon Sport, hvilket var navnet som han kom på i sekundet han blev spurgt. Imponerende nok, så kunne Tiger-folkene lide hvad de hørte og ikke længe efter dette møde, endte det med at Phil Knight bestilte sit første parti Tiger-sko.
Året efter havde han etableret et lille firma sammen med træner Bowerman, akkurat som hans gamle opgave på Stanford, og man solgte for 8,000 $ Tiger-sko allerede i 1963. De hyrede snart efter en fuldtids-sælger, Jeff Johnson, som varetog det meste af det daglige salg, mens de to andre koncenterede sig mere om de praktiske interne linier. 8 år senere runder Blue Ribbon Sport et salg på 1 million dollars og har svulmende og imponerende hele 50% på markedet for atletiksko.
Nike blev en realitet med et logo til 35$
Som tiden går ændres grundlaget også for Blue Ribbon Sport, for i 1971, hvor man runder salg for 1 million dollars, begynder tanken om Nike så småt at tage form og man får blandt andet udviklet det klassiske logo, ”Nike Swoosh”, som man betale hele 35$ for. En handel man den dag i dag kan smile lidt af. Samme år udvikler man ligeledes det første stykke fodtøj med Nikes Swoosh og under Nike, hvilket skulle vise sig at være en fodboldstøvle. Allerede fra starten havde man interessen for fodbolden og selvom støvlen aldrig blev noget der lignede en succes, så var det alligevel første skridt mod Nike som vi kender dem i dag i fodbolden. I slutningen af 1970’erne bliver Blue Ribbon Sport endelig helt slugt af det nye Nike og går fra 10 millioner i salg til hele 270 millioner dollars på kort tid.
Fittness revolutionen hærger også USA og selvom Nike måske, måske ikke, var med til at starte denne, så er der ingen tvivl om, at deres position på markedet og deres indflydelse gjorde at den nåede uanede højder undervejs. Successen buldrede derudaf og som Nike nåede 80’erne og 90’erne blev man blandt verdens største sportsmærker på højde med de allerbedste.
Genindtrædelse på fodboldmarkedet
Nikes første kreation var eftersigende en fodboldstøvle, som dog absolut ikke blev nogen succes. Derfor blev det hurtigt glemt og man satsede straks på andre sportsgrene, hvilket som skrevet bar frugt. Men Nike vidste at fodboldfronten var ekstremt vigtigt, som fodbolden er den mest populære sport på verdensplan og for hvert år man ventede, desto længere ville konkurrenter som Adidas, Puma og Umbro rykke fra Nike i det globale kapløb.
Danmark, Elkjær, B1903 og Lyngby
I løbet af 1980’erne begyndte man langsomt at fokusere mere og mere på fodbolden som et marked man skulle ind på. I 1982 vinder Aston Villa Europacuppen for Mesterhold over Bayern München i Nike-trøjer og første succes baner vejen for mere fremgang. Også de ellers meget mærkeloyale danske fodboldspillere viser, at de kan se fornuften i at spille i Nike. Under VM i 1986 spiller Busk, Berggreen, Elkjær, Qvist, Rasmussen og Høgh alle i Nike fodboldstøvler og Elkjær er på dette tidspunkt blandt verdens aller bedste angribere. Lyngby vinder DM to gange og pokalen en enkelt fra 1983-1992 iført Nike og rivalen fra Lyndbyvejen, B1903, optræder ligeledes i Nike i en længere periode.
I slutningen af 1980’erne og i starten af 90’erne tegner man sine første store internationale klunkontrakter med PSG, PSV og Dortmund, som for alle tres vedkommende var virkelig store på den europæiske scene. Alle tre klubber spiller bemærkelsesværdigt nok, stadig i Nike den dag i dag.
VM kuppet i 1994 med Ronaldo
For virkelig at brage ind på markedet planlagde Nike et ’kup’ da Verdensmesterskaberne skulle spilles i USA i 1994 og havde blandt andet hele 8 brasilianere i Nike-støvler i finalen. Fire år senere, til VM i Frankrig, lancerede man desuden Nike Mercurial kollektionen, som var den hurtigste og letteste fodboldstøvle i sin tid, samtidig med at man øgede de sponserede hold til 5, hvor Brasilien, Holland og USA var iblandt. De næste fire år kulminerede i 2002 under den følgende slutrunde i Japan/Korea, hvor man igen satsede stort og placerede sig i den absolutte elite blandt fodboldstøvle-fabrikanter. Det har været en oplevelsesrig tur og Nike har altid været på forkant på den kommercielle side. Hvem husker f.eks. ikke den slagne Ronaldo i VM finalen i 1998, med sine nye Mercurial-støvler om halsen?
Derfor er Nike også den dag i dag det største brand på fodboldmarkedet, men man ønsker at blive endnu bedre i fremtiden. Man udvikler konstant sine støvlekoncepter, så de bliver bedre, lettere, mere innovative og på forkant med udviklingen, fremfor at stå bag i køen med nye innitiativer. Det kan man også se på indtjeningen, hvor man i 1994 tjente 40 millioner Dollars, genererer med i dag mere end 1,5 milliarder Dollars. Målsætningen er intet mindre end at være altdominerende i 2010 på markedet for fodboldstøvler og fodboldudstyr. En mission man på nuværende tidspunkt kan stille spørgsmålstegn om vil lykkes, men ikke desto mindre så er det bare Nike. Og Nike har det med at nå sine mål.
I dag leverer man sportsudstyr til klubber som Manchester United, Barcelona, Arsenal, Inter, Juve og nogle af de største og bedste landshold overhovedet. Heriblandt Brasilien, hvor gammel kærlighed har svært ved at ruste, samt Holland, Portugal, Sydkorea og USA. Blandt stjernerne i Nike-støvler har man Cristiano Ronaldo, Ronaldinho, Pato, Bendtner, Rooney, Torres, Fabregas og Bojan.
